Primitive skateboarding
Primitive Skateboarding begyndte som en skateshop ejet af Paul Rodriguez og tre andre. Da han stoppede med at skate for Plan B Skateboards i 2014, udgav butikken en limited edition serie af Primitive Skateboards med en guld-grafik, som mange kan huske.
Guld-boardet blev revet væk, og så var Primitive Skateboarding i gang. Paul Rodriguez var den første pro på teamet, mens Carlos Ribeiro og Nick Tucker var de første ams.
I dag sponsorerer Primitive Skateboarding nogle af de vildeste skatere – både professionelle og amatører. Du kan nok genkende navne som ...
- Tiago Lemos
- Wade Desarmo
- Trent McClung
- Robert Neal
- JB Gillet
- Kyonosuke Yamashita
Som ethvert skate firma med respekt for sig selv har de udgivet en række videoer. En af dem er Define, som du kan se her.
Primitive Skateboarding – kvalitet og kultur
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hos Plaza går meget op i skateboarding. De firmaer, som støtter kulturen, er vores favoritter. Derfor er vi også glade for at have et stort udvalg af Primitive Skateboardings produkter – lige fra Primitive decks, Primitive skateboardhjul og Primitive completes til Primitive tøj, griptape og sjove accessories.
Hvis du er klar på skateboarding, som vi lærte det at kende i de sene 1990'ere – med en frisk sweatpant, et nylonsæt eller bare noget ret baggy tøj, som skiller sig ud fra mængden, så er der noget at komme efter hos dem.
De laver mange forskellige samarbejder med kendte brands fra popkulturen som for eksempel Marvel, Goku – Dragon Ball og Terminator.
Paul Rodriguez skatede for Girl Skateboards som en af de hotte amatører i begyndelsen af 2000'erne. Måske har det været med til at forme hans måde at se på sponsorater. For han sponsorerer dygtige skatere, han selv sætter pris på – inklusive legender som JB Gillet.
Noget unikt for Primitive Skateboarding er, at deres teamriders efter sigende får en meget højere del af de penge, der kommer ind fra salget af deres pro boards end andre firmaer giver deres teamriders.
Han har tidligere sagt til Jenkem Mag, at han ser hver teamrider som sit eget brand, der skal have lov at gøre, hvad teamrideren selv vil. Ligesom hos Girl ser han gerne, at skateboardkarrieren skal kunne vare ved, efter man ikke kan skate på professionelt plan længere. Det kan vi kun støtte op om.
Se mere guf fra Primitive på deres YouTube eller Instagram.